Psykologiske faktorer

Psykologiske faktorer, der øver stor indflydelse på, at mange menneske- eller ledelsesskabte kriser opstår (både de snigende og pludselige):

  • Bevidstheden om, at en krise er på vej – eller at det utænkelige sker – får ikke lov at komme frem
    • den undertrykkes bevidst: ”Det taler vi ikke om” eller ”det kommer jo ikke til at ske”
    • eller ubevidst, fordi ledelsen ikke systematisk forholder sig til krisescenarier
  • Tegn på, at krisen er på vej, tales ned som et psykologisk forsvar
    • ”Det går nok over” eller ”efter 7 svære år, følger altid 7 gode”
    • ”Vi har stået i værre situationer”
  • Signaler, der tydeligt dokumenterer, at krisen er på vej – eller er i gang – undertrykkes bevidst
    • ”vi må helst ikke sige noget til ejeren, for så bliver han ked af det”
    • ”omsætningen daler nu for 18. måned i træk, men medarbejderne er jo også blevet mere effektive”
    • ”det er også globaliseringens – eller nogle andres – skyld”
  • Tro, håb og kærlighed. Man er bevidst om krisen, men forretningsmulighederne tillægges overdreven betydning, som et psykologisk håb om, at krisen kan overvindes
    • ”vi har jo stadig 10 fugle på taget – hvis blot én af dem bliver til noget, så skal vi nok klare os igennem krisen”
  • Man er helt vidende om krisen og dens konsekvenser. Ledelsen udøver topledelse og holder kortene tæt til kroppen. Der initieres tilpasninger blandt medarbejderne, der omlægges forretningsgange og gennemføres organisationsændringer
    • Tiltroen er høj, for ”ledelsen synes at vide, hvad der er bedst”. Ledelsesbeslutninger er delvist rigtige
    • Troen på egne evner, beslutninger og handlinger er (alt for) stor
    • Resultaterne indfinder sig – blot kun delvist. Motivation falder og bekymringer stiger